Hvad jeg ved om ensomhed:
Ensomhed- symptomer på mistrivsel fylder mere i vores samfund end tidligere. Dette er et lille skriv om ensomhed og symptomer som har optaget mig i den sidste tid.
Dels fordi statistikkerne er ret vanvittige på dette område. Men også fordi flere har responderet på mine opslag omkring emnet.
Nogle mennesker forespørger til løsninger
– nogle til symptomerne, altså når det livskvalitets mæssigt begynder at være en plage. Endelig er der også nogle som syntes, at det er flovt/skamfuldt, da de jo har et rimeligt stort netværk.
For nu at starte med det sidste først.
Så er det almindeligt altså et livsvilkår om du vil, at mærke ensomhed på et tidspunkt i dit liv.
Det handler hverken om at du er syg, mærkelig eller anderledes. Du kan sagtens føle dig ensom midt imellem alle andre- desværre.
Faktisk tror jeg, hvis jeg vender mit blik indad.
At jeg følte mig mest ensom for mange år siden, i mit ægteskab. Mange unge mennesker føler sig ensomme midt mellem deres venner. Mange ældre som suser rundt til alverdens aktiviteter og endelig er der mange singler som lever alene, men har et netværk.
Det handler om sociale relationer, uden tvivl, men lige så meget om at være ved sine behov/følelser og være sig selv i samværet med andre. Hvilket sandelig også kan være besværligt nok!
Her gør de mange digitale platforme, desværre en stigende faktor i følelser som handler om, at føle sig anderledes, udenfor eller forkert. Vi tegner oftest et billede af os selv på de medier, som er positivt på alle fronter- hvilket sagtens kan være, men da er en noget ensidet version af f.eks. en grå mandag.
Mistrivsel
Hvis du er på vej i mistrivsel, så kan dette skubbe dig længere ud ad den vej. Hvor følelsen af, at alle andre har en følelse af samhørighed og afslappende perfektionisme, som du selv synes at mangle.
Løsningen er blandt andet at komme ud, se at livet har mindre gyldne sider, mærke stemningen, fortælle om dig og bryde din isolation.
Jeg har her undladt, at nævne hvad covid-19 gjorde ved den mulighed, men blot givet noget af forklaringen på, hvorfor ensomheden steg voldsomt i samme periode.
Til sidst.
Til sidst vil jeg lige knytte en enkelt kommentar til det med, at det er flovt eller skamfuldt. Det forhindrer desværre mange mennesker i, at fortælle hvordan de har de det indeni. Hvorfor de langt alvorligere konsekvenser som depression, stress, hjertekarsygdomme og stofskiftelidelser får frit spil og kan blive en konsekvens.
Hvis du er i tvivl om, du er alene eller at det er flovt, sådan som du har det- så tag et kig rundt! Du er på ingen måder alene og der er heldigvis også en del hjælp at hente. Tag hånd om din mentale sundhed- inden den tager “hånd” om dig. Det går ikke væk uden én eller anden form for handling.
Tak for din tid.